Beskæring i januar



Januar er måneden hvor klatreplanter, slyngplanter, træer og buske er i dvale og står uden blade, og det er derfor også den bedste måned for beskæring ,af de planter som udgør en risiko i vinterstorme og hårde vinde. Blåregn er et godt eksempel på en klatreplante som med fordel kan beskæres i januar. Efter forrige sæsons blomstring, og sommerbeskæringen, får den nye lange og tjavsede udvækster som skal beskæres. Ved både sommer- og vinterbeskæring, og uanset hvilken plante eller busk du beskærer, er det første skridt altid at fjerne alle døde eller beskadigede grene.