Ranker

Ranker og klatreplanter giver haven struktur og volumen. De er desuden perfekte, hvis du har en lidt kedelig væg eller et mindre dekorativt hegn du gerne vil dække. Der findes både stedsegrønne klatreplanter, og sorter der visner om vinteren, men vender stærkt tilbage til foråret og overrasker dig med et hav af farvestrålende blomster. Klatreplanter pynter hegn, vægge og pergolaer med flotte blade og imponerende kaskader af skønne blomster. De fleste af planterne er desuden meget alsidige, og kan plantes på forskellige måder, enten for sig selv eller kombineret med andre planter. Se vores store udvalg af ranker og klatreplanter nedenfor og vælg dine favoritter.

Vi kan også anbefale at du tager et kig på underkategorien Klatrebuske i kategorien Træer og buske hvis du er på udkig efter en flot klatreplante.
 
 
 

Ranker og klatreplanter

Udvalget af ranker og klatreplanter er både stort og alsidigt. Nogle er hårdføre stauder som klematis og blåregn, mens andre er enårige planter såsom snerlefamilien. Nogle klatreplante og ranker har træagtige grene og tilhører derfor kategorien klatrebuske. Frugtbærende ranke som blandt andet vinranker er også klatreplanter. Nogle ranker og klatreplanter blomstrer overdådigt, det gælder for eksempel kaprifolie (Lonicera), guldregn (Laburnum), ærteblomst (Lathyrus) og trompetblomst som har store, smukke, orange blomster. Du kan også vælge klatreplanter og ranker med flotte blade i forskellige farvenuancer såsom pragtvin (Vitis coignetiae) eller den stedsegrønne ildtorn. Nogle af planterne kan klatre selv, mens andre skal bindes til en klatreramme eller et espalier.  

Når du vælger dine klatreplanter

Det er vigtigt at du vælger en klatreplante eller ranke der vil trives i din have, eller på din terrasse/altan. Overvej også, hvilken effekt og stil du ønsker at opnå. De forskellige planter stiller forskellige krav til voksested og vækstbetingelser. Ranker (f.eks. akebia og klematis) og buskede planter såsom klatreroser og jasmin, danner ofte lange, fleksible grene der ikke selv kan hæfte sig til vægge og andre lodrette strukturer. Disse planter skal derfor bindes op, for at kunne klatre opad på et hegn eller en pergola. Andre klatreplanter og ranker (f.eks. snerle) har slyngtråde, der gør det muligt for dem at hæfte sig til lodrette overflader. Disse planter kan nemt klatre på næsten alle overflader.
Klatreplanter er meget alsidige og kan bruges på mange forskellige kreative måder. De kan endda klatre op ad træer, og ved hjælp af et espalier eller en anden klatreramme, kan de også plantes midt i bedet eller i potter på terrassen eller altanen.
 

Plantetips

Det er vigtigt at du giver din klatreplante den bedst mulige start når du planter den. Læs etiketten på planten omhyggeligt og tjek jordkvaliteten i din have. Jorden i nærheden af en husmur (hvor klatreplanter ofte plantes) er almindeligvis relativt næringsfattig. Grav et rummeligt hul og bland jorden med pottemuld og granuleret kogødning. Undgå at plante din plante for dybt, da jorden sandsynligvis vil synke en smule. Vand rigeligt straks efter plantning - til jorden ikke længere frigiver luftbobler. Lige efter plantning, bør du desuden beskære alle stænglerne på din klatreplante kraftigt. Beskæringen stimulerer væksten. Efterhånden som planten gror, kan det være nødvendigt at binde den op, men hvornår og hvordan dette skal gøres afhænger naturligvis af sorten.
 

Klatreplanter sammen med andre planter

Langt de fleste klatreplanter kan med fordel kombineres med andre planter. Det vigtigste er, at klatreplanternes rødder har nok plads at vokse på. Inden du kombinerer planterne, er det en god idé at undersøge, hvilke krav de stiller til jorden og lysforholdene, samt hvor meget vand de har brug for. Du bør også tænke på hvornår de blomstrer og hvor store de bliver efterhånden som de vokser.  Klematis ser fantastisk flot ud sammen med klatreroser, kaprifolie og klatrende hortensia er et elegant par, og passionsblomst fremhæver snerles smukke blomster.
På vores sider med havetips kan du læse mere om hvordan du planter og vedligeholder klatreplanter og ranker.
Se også følgende interessante produkter: